Havefællesskab

I Arresø Boligselskab har vi 3 afsnit som er en del af havefællesskabet, nemlig De Hvide Huse (Anemonevej m.fl.) i Ølsted samt afsnit A (Anemonesti m.fl.) og afsnit B (Birkevej 1-15) på Skovbakken i Frederiksværk. Til disse boliger hører der særligt store haver til, og det forventes, at beboere i havefællesskabet holder haven så den fremstår velvedligeholdt.
Der er et særligt tillæg til husordenen for disse afsnit, og det er en forudsætning at ansøgere gør sig bekendt med ”Tillæg til husorden for havefællesskabet”.
Fra 2025 bliver boligerne tilbudt efter anciennitet på ventelisten. Der er fortrinsret for interne i afdelingen og i selskabet til hver fjerde bolig. Du kan skrive dig op til boligerne via KAB selvbetjening.
Har du spørgsmål til havefællesskabet, er du velkommen til at kontakte servicecenteret, gerne på vores mail ab2010@ab2010.dk.