Toggle Mobile Menu

Spørgsmål og svar

Min vandhane drypper eller mit toilet løber?

I begge tilfælde er det vigtigt at du hurtigst muligt kontakter ejendomskontoret, for at få utætheden udbedret, da det i sidste ende vil være dig, der skal betale for dit vandforbrug.

Jeg har ikke fået girokort på min husleje?

Ultimo hver måned vil du få tilsendt et girokort til betaling af din husleje, hvis ikke du er tilmeldt pbs. Hvis ikke du har modtaget girokortet, skal du kontakte KAB på telefon nummer 33 63 10 11,så du kan få et nyt girokort, eller andre anvisninger til betaling af din husleje.

Hvordan tilmelder jeg min husleje til pbs?

Du kan bede din bank om at tilmelde din husleje til pbs, de har blot brug for dit girokort som du har modtaget fra pbs.

Du kan også via din netbank tilmelde din husleje til pbs. 

Hvad gør jeg, hvis jeg har observeret rotter? 

Såfremt der er den mindste mistanke om at der kan være rotter, eller hvis man observerer en rotte, skal dette straks anmeldes til både kommunen på halsnaes.rotteweb.dk/NewCase.aspx og til ejendomskontoret på mail: olk@ab2010.dk eller hj@ab2010.dk