Boligafdelinger

Arresø Boligselskab kan tilbyde boliger i Frederiksværk og Ølsted.

Boligerne i Frederiksværk er placeret 3 steder, nemlig på "Skovbakken" beliggende mellem "Nordcentret" og Hillerødvej tæt på skoven og tæt på byens butikker.

Den anden del er beliggende i "Karlsgave" - området, også tæt på skoven, men med lidt længere afstand til byens butikker.

Den tredje del er en lille afdeling på 6 lejemål "Møllen" beliggende centralt i bymidten

I Ølsted er der 5 afdelinger og vi kan tilbyde varierende boformer: et plans huse - tæt lav bebyggelse – rækkehuse i 1 og 2 pl. - ældreboliger og seniorbofællesskab, til alle boliger hører der en have.


Ølsted er en hyggelig lille landsby tæt på skov og Roskilde Fjord og Arresø, og med mange gode faciliteter, heraf kan nævnes: gode dagligvarebutikker – som har åbent næsten hele året rundt til kl. 22.00, Ølsted Skole kan byde på undervisning fra børnehaveklassen til 6. klasse, der er selvfølgelig SFO, daginstitutioner og plejehjem. Nærmeste større by er Frederiksværk ca. 6 km. fra Ølsted.

Lokalbanen kører 3 gange i timen til Hillerød, der er bus både til Hillerød og Frederikssund med videre forbindelser.

Idrætsforeningen har mange tilbud, som f.eks. håndbold, fodbold, badminton og kroket. Udover idrætsforeningen er der også en jagtforening, en fiskeforening og en vise- og musikklub og endvidere er der en borgerforening med mange tilbud til byens borgere.

Den hyggelige lille landsbykirke ligger i centrum af byen.